Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel

Den samlede efterspørgsel faldt med -0,4 pct. i 2015. Eksportefterspørgslen bidrog med -10,9 pct. til faldet af den samlede efterspørgsel, hvorimod efterspørgsel på hjemmemarkedet bidrog positivt med en stigning på 2,2 pct. Den øgede efterspørgsel på hjemmemarkedet blev dækket via en stigning i den hjemlige værdiskabelse, mens udenrigshandlen også bidrog negativt til forsyningen. Således bidrog BNP med 1,7 pct. til den samlede forsyning og importen bidrog med -5,2 pct.

 

Den samlede efterspørgsel og den samlede forsyning vil pr. definition være identiske, og de vil derfor ændre med samme rate. En fremgang i efterspørgslen kan komme fra øget eksport eller hjemlig efterspørgsel. En stigning i forsyningen kan dækkes ved hjælp af fremgang i importen eller den hjemlige værdiskabelse målt ved BNP.

 

Perioder med kraftig vækst i efterspørgslen medfører ofte tilsvarende vækst i importen, da fremgang i BNP på kort sigt ikke kan dække den påkrævede stigning i forsyningen. Denne tendens ses fx i 2010 og 2011, hvor den øgede efterspørgsel medførte markante stigninger i importen.

 


Figur 2.1. Bidrag til årlig realvækst i efterspørgsel og forsyning

 

Anm.: Tallene for 2006 til 2013 er endelige tal, mens tallene for 2014 og 2015 er foreløbige tal.

Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/nrd11